Herkules, Asklepios, Hybris og Athene

Skulpturens titel

Herkules, Asklepios, Hybris og  Athene

De fire skulpturer står for styrke, sundhed, retfærdighed og klogskab.

Kunstnerens navn

Bertel Thorvaldsen

Kunstnerens fødsels- og evt. dødsårstal

Født 19 november 1770.

Død 24 marts 1844.

Årstal for værkets færdiggørelse

Alle fire statuer er lavet i år 1843.

Materialer

Alle fire statuer er lavet af bronze.

Mål (højde, bredde og dybde på værket)

Skulpturerne er over legeme størrelse

Placering (fx Vejen Kunstmuseum eller Kongens Nytorv)

Christiansborgs hovedfacade ud mod slotspladsen

Skulpturerne er set fra frøperspektiv, hvilket gør man oplever dem som stærke og magtfulde.

Skulpturerne har rimelig mange detaljer, der hjælper os med at identificerer skulpturerne.

Skulpturerne er statisk – stillestående  → ikke særlig meget bevægelse

 

Den første af de fire skulpturer forestiller den antikke helt Herkules. Thorvaldsen har fremstillet ham afslappet, men hans muskuløse krop og knyttede hånd om løveskindet vidner om hans styrke. Det er netop disse ting ved skulpturen der gør at vi kan identificerer den, da vi kender det fra myten om herkules hvor han er oppe og skændes med en løve.

 

Den anden skulptur forestiller Asklepios. Asklepios er søn af Apollon, og han er gud for sundhed. Asklepions attribut er en stav omslynget af en slange, hvilket er lægekunstens symbol. Denne attribut er med på skulpturen, og vi kan derfor kan vi også identificerer ham.

 

Den tredje skulptur forestiller Hybris. Hybris er gudinde for retfærdighed og hævn.

 

Den sidste af de fire skulpturer forestiller athene. Athene er gudinde for klogskab, viden og håndværk og for krig særligt forsvar for byer og gode fæstninger. Da athene er gudinde for klogskab, er et af hendes kendetegn en ugle. Athene bliver født ud af Zeus hoved. En dag fik Zeus en meget slem hovedpine. Da han ikke kunne holde det ud mere, bad han Hefaistos om hjælp. Hefaistos tog sin økse og slog en stor revne i Zeuses hoved. Ud af revnen trådte den unge gudinde med hjelm, rustning, skjold og spyd og en ugle på skulderen.

Zinkglobal af Kim Micheal 2012

Form:

 

Betydning:

Som vi fik beskrevet i formanalyse, så skal skulpturen forestille en mand, som er  lavet af skrot fra biler. Samt, at han sidder ovenpå en stor nøgle. Skulpturen skal så forestille at han sidder med hovedet i hænderne, hvilket giver udtrykket for tvivlelse, forundring eller sorg. Da skulpturen og nøglen har let genkendelige motiver, men er skabt af forskellige materialer, får publikum indtrykket af en abstrakt stil art. Idet manden er lavet af skrot, kan symboliserer det menneskelige overforbrug af materielle goder og måden han sidder på, som giver et statisk bevægelse. Nøglen kan derfor symbolisere den lyse fremtid eller den rene fremtid, som titlen fortalte om.

Skulpturen har stor relation til samtiden, da forurening og spild af materialer bliver større og større.

Social:

Zinkglobal, Over tre meter høj sidder han på en ni meter lang og nøgleformet bænk ved kajkanten på Nordre Toldbod. Et par hundrede meter fra Den lille Havfrue, med Operaen i horisonten og i første parket til Dronningens lystbådspavilloner samt domicilerne for Mærsk og By & Havn. Dette er en af de mest prominente placeringer i københavn lige i smørhullet i mellem den nye kultur i operaen og den gamle kultur ved Amalienborg. Zinkglobal er et budskab, at tænke mere globalt er hvad Kim Michael forsøger at få beskueren til at tænke på han har en vision om at placere flere af disse skulpturer i byer verden over for at symbolisere globaliseringen. skulpturen tager ikke højde for placeringen og den passer ikke ind, udtrykket er dobbeltmoralsk og skulpturen er ikke køn at se på. Skulpturen er desuden er reproduktion/kopi af Rodins skulptur “Tænkeren” alt dette er med til at få skulpturen til at fremstå ligegyldig og Kim til at fremstå prætentiøs.

 

Zink Global – Nøglen til fremtiden

 

Udført i genbrugsjern af kunstneren Kim Michael, der også kalder sig The Zinker.

 

Skulpturen har en imponerende størrelse over 3 meter og er placeret solidt på en 9 meter lang nøgle. Den er fremstillet af 8500 metaldele fra biler, maskiner, produktionsanlæg og meget mere.

Manden på nøglen kaldes “Den globale visionær”, og nøglen har til formål at symbolisere nøglen til fremtiden. Der skal tænkes mere globalt, fremtidssikret og ud af boksen.

Zinkglobal er et omdiskurteret stykke kust som har ført til massere af kritik. Men fremtiden bærer at Zink Global skal pryde langelinjen de næste 10 år.

Storkespringvandet

I 1888 udskrev Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse en konkurrence om et springvand. Anledningen var kronprins Frederiks (VIII) og kronprinsesse Louises forestående sølvbryllup den 28. juli 1894

Storkespringvandet er et kendt springvand på Strøget, som blev indviet i 1894, bekostet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Skulpturen er modelleret af billedhugger Vilhelm Bissen efter tegning af professor og maler Edvard Petersen og støbt af bronzestøber Lauritz Rasmussen.

– Type:

Springvand

– Materialer:

Bronze, granit

– Mål:

Ca. 700 x 735 x 735 cm

Beskrivelse:

Springvandet består af en nikantet kumme. I midten står der et postament (en slags sokkel). På siden af den ses der frøer som sidder på nogle blade. Det er dem der spyr vandstråler ned i kummen. Postamentet er smykket med relieffer af planter (på nettet kan det læses at der formenligt er vandplanter). Øverst ses tre store storke, som ligner at de er i gang med at tage afsæt til at flyve i hver sin retning.  Ovenover storkene er et stort fad/skål, hvor der er en siv i midten (også af bronze).

Materiale, overflade og farve:

Overfladen er opdelt I to, der er den glatte bronze og den lidt mere ru granit. Materialet er ikke særligt lysreflekterende, men bronzen kan godt have en svag refleksion. Figuren opleves dog alligevel forholdsvis lysreflekterende pga. Vandet.

Den opleves forholdsvis tung, formeneligt pga den størrelse.

Vandets konstante bevægelse gør at figuren dramatisk.

Formgivning:

Detaljeringsgraden er meget stor. Frøerne, bladende og storkene ser meget virkelige ud pga de mange detaljer.

Figuren har mange akser. Der er de meget lodrette linjer I form af postamentet og de lige linjer der former kummen.

Figuren har også mange diagonaler som, sammen med vandet, danner en dramatisk oplevelse. Fuglene der er ved at sætte af og frøernes mund der er åben danner også en form for diagonal linjer.

Symmetri

Figuren danner sit eget omrids, men virker åben idet man kan sætte sig på den og ”blive en del af den”.

Man har lyst til at røre den når man sidder der, specielt kummen og vandet.

For at opleve hele springvandet er man nød til at gå rundt om den. Postamentet gør også at man ser noget a værket nedefra, idet fx storkene er hævet meget over en (det passer godt, da storkene er en fugl som flyver, man kan derfor sige at den på en måde er i sine rigtige omgivelser).  Men samtidig er man i øjenhøjde meget af værket  og man kigger ned af på fx frøerne.(som man også gør i virkeligheden).

Betydning:

Storkene:

I religioner, folketro og eventyr er det en udbredt opfattelse, at storken er en lykkefugl, fx for den familie, på hvis hustag den har sin rede. Den er trofast, kærlig og familieorienteret. Den kædes sammen med foråret og gode varsler. I folketroen er den blevet det ofte lidt victoriansk tolkede symbol på et barns komme: Det er storken, der bringer det nyfødte barn.

Frøer:

Frøer går en forandringsproces igennem fra æg over haletudse (begge i vandet) til landdyr, og er derfor blevet et symbol for forvandling, fødsel og genopstandelse, begyndelse, frugtbarhed og seksualitet.

Social betydning:

Siden 1950 har nyuddannede jordemødre danset omkring springvande. Med folkesangeren Cæsars vise Storkespringvandet (1965) blev det samlingssted for protesterende ungdomsgrupper. Også studenter har traditioner om at danse rundt om springvandet.

Gefionspringvandet

Gefionspringvandet eller officielt, Gefion der med sine øksne pløjer Sjælland ud af Sverige. Skulpturen er opført af Anders Bundgaard i 1908, som er født d. 7. august 1864 og gik bort d. 19. september 1937. Skulpturen på springvandet er støbt i bronze

Springvandet er placeret for enden af Amaliegade, klods op af Langelinie og Kastellet. Nærmere bestemt i Churchill parken.

(Historien om Gefion)

Skulpturen er lavet i bronze, hvilket vi kender fra mange andre figurer – Især rytterstatuer rundt omkring i København.

Det er en meget klassisk bronzestatue, så materialet er ikke brugt på en anderledes måde end det normalt gør.

Da skulpturen første gang var støbt havde den en meget blød bronze overflade, som man som beskuer havde lyst til at røre ved. Dog har skulpturen over tid irret, og det har givet skultpturen en mere ru overfalde, som ikke ville føles ligeså lækkert at røre ved. Skulpturen er støbt i dele, i bronzeforme. Teknikken er mesterligt, der er mange detaljer, især i de fastlåste bevægelser, som viser et at det er en professionel som har lavet den.

Umiddelbart synes farven at gøre skulpturen tung, idet den er støbt i bronze. Ellers hjælper farven med at fremhæve skulpturens monumentalitet i stedet for dekorativitet. Hvis skulpturen skulle have være dekorativ, kunne man bl.a. havde brugt et materiale som guld, der ikke forfalder og irrer med tiden. Den grønne farve kan virke lidt uappetitlig, i forhold til den lækre bronze fra da skulpturen stod ny.

Farven tiltrække meget opmærksomhed, fordi den meget unaturlige grønne farve stiller sig i kontrast man ellers ville se. Det havde noget været anderledes hvis skulpturen ikke var irret.

Ser man på kompositionen, så er der sammenspil mellem de forskellige elementer, men selve kompositionen er asymmetrisk, hvilket bruges til at skabe bevægelse i skulpturen.

I skulpturen ser vi runde former og asymmetriske linjer, der er med til at skabe dynamik og bevægelse.

Skulpturen kan ses fra 360 grader, hvilket betyder, at den ikke har en for- og en bagside.

Skulpturen er hævet over øjenhøjde, idet den står på det højeste ud af tre plateauer. De to andre plateauer fortsætter under skulpturen, og giver en slags vandfaldslignende effekt. Skulpturen er i bevægelse, der bruges asymmetriske linjer til at skabe dynamik. Skulpturen er overlegemlig, altså større end os. Dette understøtter effekten af at vi oplever en Gud, og at guder er størrer end mennesker. Størrelsen underlægger altså beskueren, så den virker altså monumental i sit udtryk.

Monumentet for faldne skandinaviske faldne under de slesvigske krige.

Formanalyse

Skulpturen er lavet af Anders Bundgaard og blev opført d. 6 Juli 1920. Skulpturen er lavet ud af granit og er ca. 460 x 167 x 970 cm høj

På soklens forside med indhugget, brunmalet skrift f.o.: “MINDE OM/FRIVILLIGE OG FALDNE/FOR DANMARK I 1848-50 OG 1864”; f.n.: “REJST VED GENFORENINGEN MED/SØNDERJYLLAND”; på forsiden af blokken t.v. navne og data på soldaterne fra 1848, på forsiden af blokken t.h. navne og data på soldaterne fra 1864. På blokken yderst t.v. f.o. med indhugget skrift: “REJST AF DANMARKSSAMFUNDET /ANNO MCMXX

Skulpturen forestiller en kvinde i en todelt kjole. Under sin højre arm står bærer hun et flag / fane. Hun står statisk. Detaljeringsgraden

Materiale:

I perioden 1800-1940 anvendte mange billedhuggere oftest granit, hvilket denne skulpturer også er lavet af. I dette tilfælde får det skulpturen til at se blød, tung og glat ud. Beskueren kan få en lyst til at røre ved den, men skulpturens placering på  soklen er med til at forhindre dette. Den er blevet hugget ud af granit med mange detaljer, som får skulpturen til at se autentisk ud.

Skulturen har en overflade der bugter og foldser sig ind og ud, hvilket er med til at give kontrasyer mellem lys og skygge, hvilket især kan ses på flaget / fanene og kvindens nederdel. Det lys g skygger, som er på nederdelen og flaget er med til, at med til, at få det, til at se meget dynamisk ud, som om det er i bevægelse.

Komposition:

Mange lige linjer, hvilket medfører at statuen får et statisk udtryk. De mange linjer gør, at statuen virker symmetrisk.

Synsvinkel:

Det statiske udtryk bliver yderligere underbygget af skulpturens placering oven på soklen. Skulpturen er placeret frontalt mod beskueren oven på en sokel, hvorved skulpturen får et meget magtfuld, stabilt og stærkt udtryk.

Frederik d. 7. – Christiansborg slotsplads

Frederik d. 7., Christiansborg Slotsplads

Skulpturens titel:

Rytterstatue af Frederik d. 7.

Kunstnerens navn:

Påbegyndt af H.W. Bissen og færdiggjort af sønnen Vilhelm (Herman Wilhelm Bissen står bag flere rytterstatuer i Danmark)

Kunstnerens fødsels- og evt. dødsårstal:

1798-1868

Årstal for værkets færdiggørelse:

1873

Materialer

I perioden 1800-1940 brugte billedhuggerne oftest granit, limsten, sandsten, marmor, fedtsten, kunststen (cement) og bronze.

Statuen er lavet af bronze. Fundamentet er af sten.

Mål (højde, bredde og dybde på værket):

Skulpturen 225 x 550 cm. Sokkel 21 x 194 x 450 cm

Placering:

Christiansborgs slotsplads (foran regeringsbygningen)

Form

Frederik d. 7. til hest.

Konge af Danmark fra 1848-63.

Statuen er i over legemets størrelse

Statuen er som mange andre statuer fra samtiden lavet af bronze. Bronze er som materiale meget fleksibelt, og giver mulighed for dristigere former.

Bronze er et af de dyrerer materialer, og blev derfor brugt til tage på f.eks. Marmorkirken, eller andre statuer. Helt ny bronze har en glat overflade og vil reflektere i solen. Efterhånden som bronzen står udenfor i længere tid, vil det få en grønlig farve (vil blive iret) og få en mere mat og ru overflade.

Åben statue – byder folket velkommen med hånden

Andre statuer at Frederik d.7 viser ham med en bog i hånden, hvilket igen viser tilbage til hans rolle i indførelse af grundloven.

Statue af Frederik d.7 der står i Køge

Rytterstatuer symboliserer ofte storhed og magt. Derfor er det også en typisk statue for konger at få opført af sig selv. I dette tilfælde er der dog ikke kongen selv der vil vise hans magt, men derimod befolkningen der vil vise den magt som Frederik d.7 havde, og som han så gav til folket.

Prægtig hest – dog styret af en endnu prægtigere konge. Kongen er tit i overlegemets størrelse i forhold til hesten, da det er vigtigt at kongen ikke ser lille ud på hesten.

Her ses f.eks. en rytterstatue af Frederik d. 5. som er opstillet på Amalienborg.

Social/betydning:

Statuen er placeret ude foran Danmarks regeringsbygning. Dette er gjort fordi Frederik d. 7. afskaffede enevælden og indførte grundloven i Danmark.

Rytterstatuen af Frederik d.7 er atypisk for andre rytterstatuer, da det ikke er kongen selv der har besluttet at den skal opføres. Rytterstatuen er finansieret af beboerne i København og omegn, og er rejst som et monument over kongens centrale rolle i enevældens ophør og Grundlovens indførelse.

Rytterstatuen af Frederik d. 5.

Titel: Rytterstatuen af Frederik d. 5

Kunstnerens navn: Den franske billedhugger Jacques-François-Joseph Saly (1717-1776)

Årstal for værkets færdiggørelse: Saly påbegyndte arbejdet med statuen i 1754. Den blev indviet i 1771. Så statuen var under opbygning i ca. 20 år.

Materialer: Selve statuen er af bronze, mens soklen er lavet af marmor

Mål: I alt er den 11,5 meter høj. Selve statuen (uden soklen) er den 5,5 meter høj.

Placering: Amalienborg Slotsplads

Prisen på monumentet var 500.000 rigsdaler (finansieret af Asiatisk Kompagni), hvilket svarede til ca. en femtedel af udgifterne til det nyopførte Amalienborg.

Motiv
Statuen forestiller Frederik d. 5., der levede fra 1723 – 1766, på sin hest. Han kigger mod Marmorkirkens kuppel.

Overflade

Overfladen er glat, og statuen reflekterer ikke lys, eftersom overfladen er mat. Farven på statueren er “naturlig”, idet den er lavet af bronze, og den bliver så grøn med tiden (den er blevet irret).

Størrelse

Statuen er overlegemsstørrelse, da selve statuen er 5,5 meter høj.

Komposition/akser og balance

Aksen går fra Frederik d. 5 hoved og ned til soklen. Statuen er derfor i fin balance. dog er der bevægelse i statuen, da Frederik peger med sin venstre hånd mod marmorkirken, og hesten også er i bevægelse, hvilket skaber dynamik.

Hesten er meget symmetrisk, fx med hestens hoved trækker den opad og halen trækker den nedad. Venstre forben (for mig) er bøjet og højre bagben er bøjet, mens de andre to ben ”står stille”. Det giver symmetri at det er dem der er diagonale i forhold til hinanden, ”gør” det samme. Rytteren gør det så lidt asymmetrisk. Symmetrien er med til at gøre det meget roligt og med til at holde balancen.

Form

Statuen er åben, eftersom rytteren kigger ud. Den er mest konveks (buer udad), (men er også lidt konkav, da den også buer lidt indad).

Placering

Statuen er placeret i centrum af Amalienborg slotsplads. Statuen er “indhegnet/omringet” af Amalienborg.

Betydning

Statuen var en gave til kongen fra hans tro undersåtter “til minde om folkets kærlighed” som angivet i indskriften på monumentets sokkel.

Fortolkning

Siddende roligt til hest, iført laurbærkrans, som midtpunkt på den store slotsplads, iscenesættes Frederiks 5. som indbegrebet af det enevældige styre. Kongens beskedne størrelse er forstørret i forhold til hestens, og hans næsten guddommelige status er understreget af hans retning og blik mod Marmorkirken. Statuen, og dermed kunsten, bruges således til at udtrykke kongens position og status. Statuen er et eksempel på de kongelige ærespladser, der fra 1600-tallet blev opført i de enevældige kongedømmer i Europa. Statuerne og indskrifterne spillede en rolle i formuleringen af det moderne Europas stats- og nationalideologier. Samtidig er statuens hest et tegn på en bevægelse i en mere national retning: den tilhører den danske race fredriksborger.

Synsvinkel

Statuen er placeret i centrum af  Amalienborg, derfor kan man gå rundt om statuen og se på den fra flere vinkler.

Den lille Havfrue

Den lille havfrue:

Formanalyse:

Den lille havfrue blev opført i 1913. Hun blev udhugget af Edvard Eriksen. Hele figuren er 310x200x200 cm og Den Lille Havfrue Figuren er selv 165 cm høj. Den Lille Havfrue befinder sig på Langelinie i København. Materialerne er bronze og granit. Overfladen er meget glat idet overfladen er lavet af bronze. Lav detaljeringsgrad, skulpturen er ikke særlig detaljeret. Soklen er i dette tilfælde en sten , som giver beskueren et naturligt billede af skulpturen. Da det en havfrue passer det meget godt at skulpturen falder ind i det naturlige billede, og her passer soklen perfekt ind.  Mødet med underlaget giver dermed et “flydende overgang” , da soklen passer perfekt ind.

Betydnings –  og socialanalyse:

Den lille havfrue er mørkegrøn. Hun camouflerer sig lidt med havet, hvilket gør at hun ikke umiddelbart springer i øjnene. Man ser Den Lille Havfrue fra fugleperspektiv, hvilket er med til at understøtte at Den Lille Havfrue ikke er et pompøst værk, men er en mere underspillet figur. Dette kan forklares ved den danske mentalitet, som ofte er underspillet. Den Lille havfrue er altså et godt billede på den tankegang som de fleste danskere har. Dermed har mange danskere nemmere ved at identificere sig med skulpturen, hvilket kan være med til at forklare at Den Lille Havfrue ofte bliver anset som et symbol for Danmark. Den Lille Havfrue er i høj grad præget af lodrette og vandrette linjer, hvilket får hende giver hende et statisk udseende. dette gør at hun ser meget afslappet ud. Hun lader altså ikke til at være utryg selvom hun sidder udstillet oven på en sten og ikke er i sit oprigtige miljø – havet.

Skulpturer og monumenter – tur i København