Centralperspektivistisk blyant- og linealtegning med korrekt tegnet rum inkl transversaler og ortogonaler

Raumflucht

Linoliumstryk – twin towers

• Opført i 1966-73
• – Derved er den startet i modernismen og blev færdiggjort ”i dag”
• http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/modernisme/
• Genios Loci – bygningen spiller i høj grad sammen med hvor den er placeret.
• Fakta:
• Tegnet af Minoru Yamasaki og Opført i 1966-73 (Det første blev opført i januar 1970, og det andet i april 1973)
• Kan tolkes på forskellige måder. Her er en udtalelse fra Minoru Yamasaki:
• “The World Trade Center is a living symbol of man’s dedication to world peace…beyond the compelling need to make this a monument to world peace, the World Trade Center should, because of its importance, become a representation of man’s belief in humanity, his need for individual dignity, his belief in the cooperation of men, and through this cooperation, his ability to find greatness.”
• — Minoru Yamasaki Chief Architect of the World Trade Center Complex, Remarks at opening ceremonies and dedication April 4, 1973
• Socialanalyse:
• – USA gik igennem en hård tid, og det skulle være en hjælp og en stolthed for Manhattan. (Blev lavet til kontorer og forretningscenter)
• – Bygger Twin Towers for at ”bygge sig selv op igen” efter Vietnamkrigen. Derudover var alt som generationen før havde opbygget, blevet ødelagt. Opgør mod atomvåben.
• – Blev hurtigt et symbol på New York
• – Bombet af terrorister 9. September 2001 (selvmordsbomber ombord på et fly,
• – Funktion i dag: efter attentatet blev der oprettet en mindeplads, ligeså stor som de to tårne, til minde for alle de dræbe i den katastrofale ulykke 9/11.
• Formanalyse:
• – Aluminiumslegering
• – Tårnene er hhv. 415 meter og 417 meter
• – Passer ind i Lower Manhattan, hvor bygningen blev opstillet (til trods for at der var nogle der mente at de ville ødelægger udsigten) – Genios Loci
• – Højeste tårne i verden, da de blev opført. (blev dog overhalet af Sears Towers i Chicago et år efter)
• – Tårnene blev opført som forretningscenter, og passer derfor godt til dens funktion. (stort, magtfuldt, sort men dog skinnende, sofistikeret)
• Betydningsanalyse
• – Højtidelig og magt som understeger betydningen af hvorfor den er opført.
• – Opført på den måde at når solen stod midt i mellem tårnene reflekterer de ud på Hudsonfloden. = symbolsk betydning, alle linjerne stræber mod himlen. Gud viser sig i midten af tårnene.
• – Frihedsgudinden er placeret i midten af de to tårne.
• – Det ene tårn symboliserer økonomi og velstand. Det andet tårn symboliserer militærmagt. Igen to af Amerikas stolteste emner.

• Karakteristik for modernismen (starten på opførelsen, og derved blev den tegnet der)
• – Funktionalitet
• – Rene former
• – Lige linjer
• – Afspejler det morderne samfund (New York og skyskrabere er et passende sted at sætte bygninger som Twin Towers)
• Ny modernisme:
• – Begyndte at arbejde med glas og stål (world trade center) i stedet for beton som de brugte meget i modernismen.
• – Fører modernismens tankegang videre, dog med endnu mere minimalisme og forenkling af arkitekturen.

Abstrakt maleri

Amerikansk abstrakt ekspressionisme – noter

Abstrakt ekspressionisme, også omtalt som The New York School, var en kunstnerisk bevægelse, som dominerede amerikansk kunst i tiårene efter anden verdenskrig. Det var den første kunstretning i USA, som fik international betydning, og med den skete det endelige skift af centrum i kunstverdenen i 1900 fra Paris til New York.

Betegnelsen abstrakt ekspressionisme blev først brugt om Vasilij Kandinskijs  malerier i 1919, men blev senere brugt for at beskrive arbejderne af en gruppe malere, som virkede i New York City i begyndelsen af 1940’erne. Kunstnere som Jackson Pollock og Willem de Kooning producerede en ny type billeder, hvor interessen lå i at finde frem til et direkte og autentisk udtryk på lærredet, som kunne udtrykke kunstnerens indre følelser og underbevidsthed. Som navnet angiver udsprang mange af ideerne bag den abstrakte ekspressionisme fra tankegods hentet i den europæiske ekspressionisme, men også surrealismen læggen vægt på spontan og automatisk kreativitet var et vigtigt udgangspunkt for bevægelsens kunstnere.

Termen “abstrakt ekspressionisme” rummer flere og indbyrdes meget uensartede stilpræg og kunstnertyper, og flere af kunstnerne, som blev grupperet under denne karakteristik, var hverken nødvendigvis specielt abstrakte eller specielt ekspressionistiske. Action painting, American-style painting og color field var andre begreber, som blev taget i brug for at beskrive denne kunstretning.

Den abstrakte ekspressonisme fik sit endelige gennembrud i 1951 med en stor udstilling på Museum of Modern Art i New York, kaldet Abstract Painting and Sculpture in America. Efter dette fattede også efterretningstjenesten CIA interesse for den abstrakte ekspressonisme, som organisationen mente udtrykte ideen om USA som den frie tankes og det frie markeds forsvarer. CIA så i den abstrakte ekspressonisme et muligt propagandainstrumenter over for de kommunistiske landes socialistiske realisme.

I løbet af 1960’erne mistede bevægelsen sin dominerende position i kunstverdenen og blev udfordret og kritiseret af nye retninger såsom minimalisme, konceptualisme og popkunst.

Herkules, Asklepios, Hybris og Athene

Skulpturens titel

Herkules, Asklepios, Hybris og  Athene

De fire skulpturer står for styrke, sundhed, retfærdighed og klogskab.

Kunstnerens navn

Bertel Thorvaldsen

Kunstnerens fødsels- og evt. dødsårstal

Født 19 november 1770.

Død 24 marts 1844.

Årstal for værkets færdiggørelse

Alle fire statuer er lavet i år 1843.

Materialer

Alle fire statuer er lavet af bronze.

Mål (højde, bredde og dybde på værket)

Skulpturerne er over legeme størrelse

Placering (fx Vejen Kunstmuseum eller Kongens Nytorv)

Christiansborgs hovedfacade ud mod slotspladsen

Skulpturerne er set fra frøperspektiv, hvilket gør man oplever dem som stærke og magtfulde.

Skulpturerne har rimelig mange detaljer, der hjælper os med at identificerer skulpturerne.

Skulpturerne er statisk – stillestående  → ikke særlig meget bevægelse

 

Den første af de fire skulpturer forestiller den antikke helt Herkules. Thorvaldsen har fremstillet ham afslappet, men hans muskuløse krop og knyttede hånd om løveskindet vidner om hans styrke. Det er netop disse ting ved skulpturen der gør at vi kan identificerer den, da vi kender det fra myten om herkules hvor han er oppe og skændes med en løve.

 

Den anden skulptur forestiller Asklepios. Asklepios er søn af Apollon, og han er gud for sundhed. Asklepions attribut er en stav omslynget af en slange, hvilket er lægekunstens symbol. Denne attribut er med på skulpturen, og vi kan derfor kan vi også identificerer ham.

 

Den tredje skulptur forestiller Hybris. Hybris er gudinde for retfærdighed og hævn.

 

Den sidste af de fire skulpturer forestiller athene. Athene er gudinde for klogskab, viden og håndværk og for krig særligt forsvar for byer og gode fæstninger. Da athene er gudinde for klogskab, er et af hendes kendetegn en ugle. Athene bliver født ud af Zeus hoved. En dag fik Zeus en meget slem hovedpine. Da han ikke kunne holde det ud mere, bad han Hefaistos om hjælp. Hefaistos tog sin økse og slog en stor revne i Zeuses hoved. Ud af revnen trådte den unge gudinde med hjelm, rustning, skjold og spyd og en ugle på skulderen.

Zinkglobal af Kim Micheal 2012

Form:

 

Betydning:

Som vi fik beskrevet i formanalyse, så skal skulpturen forestille en mand, som er  lavet af skrot fra biler. Samt, at han sidder ovenpå en stor nøgle. Skulpturen skal så forestille at han sidder med hovedet i hænderne, hvilket giver udtrykket for tvivlelse, forundring eller sorg. Da skulpturen og nøglen har let genkendelige motiver, men er skabt af forskellige materialer, får publikum indtrykket af en abstrakt stil art. Idet manden er lavet af skrot, kan symboliserer det menneskelige overforbrug af materielle goder og måden han sidder på, som giver et statisk bevægelse. Nøglen kan derfor symbolisere den lyse fremtid eller den rene fremtid, som titlen fortalte om.

Skulpturen har stor relation til samtiden, da forurening og spild af materialer bliver større og større.

Social:

Zinkglobal, Over tre meter høj sidder han på en ni meter lang og nøgleformet bænk ved kajkanten på Nordre Toldbod. Et par hundrede meter fra Den lille Havfrue, med Operaen i horisonten og i første parket til Dronningens lystbådspavilloner samt domicilerne for Mærsk og By & Havn. Dette er en af de mest prominente placeringer i københavn lige i smørhullet i mellem den nye kultur i operaen og den gamle kultur ved Amalienborg. Zinkglobal er et budskab, at tænke mere globalt er hvad Kim Michael forsøger at få beskueren til at tænke på han har en vision om at placere flere af disse skulpturer i byer verden over for at symbolisere globaliseringen. skulpturen tager ikke højde for placeringen og den passer ikke ind, udtrykket er dobbeltmoralsk og skulpturen er ikke køn at se på. Skulpturen er desuden er reproduktion/kopi af Rodins skulptur “Tænkeren” alt dette er med til at få skulpturen til at fremstå ligegyldig og Kim til at fremstå prætentiøs.

 

Zink Global – Nøglen til fremtiden

 

Udført i genbrugsjern af kunstneren Kim Michael, der også kalder sig The Zinker.

 

Skulpturen har en imponerende størrelse over 3 meter og er placeret solidt på en 9 meter lang nøgle. Den er fremstillet af 8500 metaldele fra biler, maskiner, produktionsanlæg og meget mere.

Manden på nøglen kaldes “Den globale visionær”, og nøglen har til formål at symbolisere nøglen til fremtiden. Der skal tænkes mere globalt, fremtidssikret og ud af boksen.

Zinkglobal er et omdiskurteret stykke kust som har ført til massere af kritik. Men fremtiden bærer at Zink Global skal pryde langelinjen de næste 10 år.

Storkespringvandet

I 1888 udskrev Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse en konkurrence om et springvand. Anledningen var kronprins Frederiks (VIII) og kronprinsesse Louises forestående sølvbryllup den 28. juli 1894

Storkespringvandet er et kendt springvand på Strøget, som blev indviet i 1894, bekostet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Skulpturen er modelleret af billedhugger Vilhelm Bissen efter tegning af professor og maler Edvard Petersen og støbt af bronzestøber Lauritz Rasmussen.

– Type:

Springvand

– Materialer:

Bronze, granit

– Mål:

Ca. 700 x 735 x 735 cm

Beskrivelse:

Springvandet består af en nikantet kumme. I midten står der et postament (en slags sokkel). På siden af den ses der frøer som sidder på nogle blade. Det er dem der spyr vandstråler ned i kummen. Postamentet er smykket med relieffer af planter (på nettet kan det læses at der formenligt er vandplanter). Øverst ses tre store storke, som ligner at de er i gang med at tage afsæt til at flyve i hver sin retning.  Ovenover storkene er et stort fad/skål, hvor der er en siv i midten (også af bronze).

Materiale, overflade og farve:

Overfladen er opdelt I to, der er den glatte bronze og den lidt mere ru granit. Materialet er ikke særligt lysreflekterende, men bronzen kan godt have en svag refleksion. Figuren opleves dog alligevel forholdsvis lysreflekterende pga. Vandet.

Den opleves forholdsvis tung, formeneligt pga den størrelse.

Vandets konstante bevægelse gør at figuren dramatisk.

Formgivning:

Detaljeringsgraden er meget stor. Frøerne, bladende og storkene ser meget virkelige ud pga de mange detaljer.

Figuren har mange akser. Der er de meget lodrette linjer I form af postamentet og de lige linjer der former kummen.

Figuren har også mange diagonaler som, sammen med vandet, danner en dramatisk oplevelse. Fuglene der er ved at sætte af og frøernes mund der er åben danner også en form for diagonal linjer.

Symmetri

Figuren danner sit eget omrids, men virker åben idet man kan sætte sig på den og ”blive en del af den”.

Man har lyst til at røre den når man sidder der, specielt kummen og vandet.

For at opleve hele springvandet er man nød til at gå rundt om den. Postamentet gør også at man ser noget a værket nedefra, idet fx storkene er hævet meget over en (det passer godt, da storkene er en fugl som flyver, man kan derfor sige at den på en måde er i sine rigtige omgivelser).  Men samtidig er man i øjenhøjde meget af værket  og man kigger ned af på fx frøerne.(som man også gør i virkeligheden).

Betydning:

Storkene:

I religioner, folketro og eventyr er det en udbredt opfattelse, at storken er en lykkefugl, fx for den familie, på hvis hustag den har sin rede. Den er trofast, kærlig og familieorienteret. Den kædes sammen med foråret og gode varsler. I folketroen er den blevet det ofte lidt victoriansk tolkede symbol på et barns komme: Det er storken, der bringer det nyfødte barn.

Frøer:

Frøer går en forandringsproces igennem fra æg over haletudse (begge i vandet) til landdyr, og er derfor blevet et symbol for forvandling, fødsel og genopstandelse, begyndelse, frugtbarhed og seksualitet.

Social betydning:

Siden 1950 har nyuddannede jordemødre danset omkring springvande. Med folkesangeren Cæsars vise Storkespringvandet (1965) blev det samlingssted for protesterende ungdomsgrupper. Også studenter har traditioner om at danse rundt om springvandet.

Gefionspringvandet

Gefionspringvandet eller officielt, Gefion der med sine øksne pløjer Sjælland ud af Sverige. Skulpturen er opført af Anders Bundgaard i 1908, som er født d. 7. august 1864 og gik bort d. 19. september 1937. Skulpturen på springvandet er støbt i bronze

Springvandet er placeret for enden af Amaliegade, klods op af Langelinie og Kastellet. Nærmere bestemt i Churchill parken.

(Historien om Gefion)

Skulpturen er lavet i bronze, hvilket vi kender fra mange andre figurer – Især rytterstatuer rundt omkring i København.

Det er en meget klassisk bronzestatue, så materialet er ikke brugt på en anderledes måde end det normalt gør.

Da skulpturen første gang var støbt havde den en meget blød bronze overflade, som man som beskuer havde lyst til at røre ved. Dog har skulpturen over tid irret, og det har givet skultpturen en mere ru overfalde, som ikke ville føles ligeså lækkert at røre ved. Skulpturen er støbt i dele, i bronzeforme. Teknikken er mesterligt, der er mange detaljer, især i de fastlåste bevægelser, som viser et at det er en professionel som har lavet den.

Umiddelbart synes farven at gøre skulpturen tung, idet den er støbt i bronze. Ellers hjælper farven med at fremhæve skulpturens monumentalitet i stedet for dekorativitet. Hvis skulpturen skulle have være dekorativ, kunne man bl.a. havde brugt et materiale som guld, der ikke forfalder og irrer med tiden. Den grønne farve kan virke lidt uappetitlig, i forhold til den lækre bronze fra da skulpturen stod ny.

Farven tiltrække meget opmærksomhed, fordi den meget unaturlige grønne farve stiller sig i kontrast man ellers ville se. Det havde noget været anderledes hvis skulpturen ikke var irret.

Ser man på kompositionen, så er der sammenspil mellem de forskellige elementer, men selve kompositionen er asymmetrisk, hvilket bruges til at skabe bevægelse i skulpturen.

I skulpturen ser vi runde former og asymmetriske linjer, der er med til at skabe dynamik og bevægelse.

Skulpturen kan ses fra 360 grader, hvilket betyder, at den ikke har en for- og en bagside.

Skulpturen er hævet over øjenhøjde, idet den står på det højeste ud af tre plateauer. De to andre plateauer fortsætter under skulpturen, og giver en slags vandfaldslignende effekt. Skulpturen er i bevægelse, der bruges asymmetriske linjer til at skabe dynamik. Skulpturen er overlegemlig, altså større end os. Dette understøtter effekten af at vi oplever en Gud, og at guder er størrer end mennesker. Størrelsen underlægger altså beskueren, så den virker altså monumental i sit udtryk.